Odense får konservativ borgmester

Jan Boye under et vælgermøde i den fynske storby. - Arkivfoto: Lars Skaaning
Jan Boye under et vælgermøde i den fynske storby. - Arkivfoto: Lars Skaaning
Lyt til artiklen

Odense får en konservativ borgmester. Dét står klart, efter at de radikales spidskandidat Erik Simonsen takker nej til tilbuddet om en borgmesterpost fra socialdemokraterne og i stedet peger på den konservative udfordrer Jan Boye. Dermed får Jan Boye støtte fra 15 ud af 29 mandater i byrådet. Dødt løb Efter skiftende meningsmålinger aftenen igennem viste det endelig resultat, at de to fløje - venstrefløjen under den siddende socialdemokratiske borgmester Anker Boye og højrefløjen under Jan Boye - begge får 14 mandater i byrådet. Dermed blev det som ventet de radikale, der kunne afgøre Odenses fremtid. Dét fik sent på aftenen Anker Boye til at tilbyde den radikale spidskandidat, Erik Simonsen, borgmesterposten i en konstellation med S, SF og Enhedslisten. »Erik Simonsen har flere gange under valgkampen ytret ønske om, at han gerne vil være borgmester. Derfor får han nu tilbuddet«, sagde Anker Boye og erkendte samtidig, at især hans uheldige rolle i H.C. Andersen-fonden blev straffet af vælgerne i Odense. Radikal støtte til de konservative De radikales støtte til Jan Boye kommer ikke som den store overraskelse. Ifølge en rundspørge, som Ritzau for nylig foretog blandt de radikale kandidater i Odense, foretrak en stor del af dem den konservative Jan Boye frem for den nuværende borgmester. Men den radikale spidskandidat, Erik Simonsen, var dog blandt dem, der til det sidste ikke ville tage stilling, selv om han tidligere har kaldt Socialdemokraternes politik for 'visionsløs'.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her