To dask fra venstrefløjen til Venstre på Frederiksberg. En af de mere borgerlige kommuner i Danmark, Frederiksberg Kommune, ser hellere folk fra Enhedslisten og SF i byrådet end Venstre. Det er, hvad man kan konstatere, efter at kommunalvalgets stemmer er talt op. Jan E. Jørgensen (V) bliver således ene mand på pinden i byrådet, efter Venstre har mistet et mandat. Enhedslisten og SF i fremgang Til gengæld kan Venstre forvente selskab fra byens venstrefløj. Enhedslisten er gået frem til to mandater, hvilket er en fremgang på et mandat, og partiet er dermed dobbelt så stort som Venstre på Frederiksberg. Også SF får to mandater med ved bordet. Konservative holder stand Det Konservative Folkeparti kom i land med 13 mandater og den nuværende borgmester, Mads Lebech (K), beholder posten som Frederiksbergs borgmester. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Jan E. Jørgensen om Venstres situation på Frederiksberg.
Enhedslisten slår Venstre i rigmandskommune
Lyt til artiklen