Om han nu vil afklæde sig lædervesten og skifte til jakkesæt står endnu uklart. Men sikkert og vist er det, at Biker-Jens - der er kendt fra tv-programmet 'Robinson' - nu er valgt til byrådet i Nylejre Kommune for Venstre. Nylejre er en af de nye kommuner og er et resultat af sammenlægningen af Lejre, Hvalsø og Bramsnæs på Midtsjælland. Slog borgmestre Jens Romundstad, der er Biker-Jens' rigtige navn, fik 596 personlige stemmer og slog dermed to af de siddende borgmestre. Hvalsøs nuværende borgmester, Virginia Holst, fik 589 personlige stemmer, mens Lejres Jens Hald Madsen fik 490. For begge borgmestre er det næsten en halvering af de personlige stemmer i forhold til valget i 2001. Næstflest stemmer Venstres største stemmesluger i den ny kommune er den nuværende Bramsnæs-borgmester, der fik 1.878 personlige stemmer. Virginia Holst fik tredjeflest stemmer. Det gør Biker-Jens til den Venstre-kandidat, der fik næstflest stemmer. I det hele taget er det gået temmelig godt for Venstre i Nylejre. Således har partiet fået 44,9 procent af borgernes stemmer. Det er en fremgang på 3,2 procent i forhold til kommunalvalget i 2001.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























