Inden solen stod op imorges gjorde en stor styrke politifolk den hidtil største fangst af amfetamin, da tre udenlandske mænd blev anholdt på havnen i Skagen. Betjentene fandt langt over 100 kilo amfetamin. »Det er det største enkeltstående beslag i nyere tid«, siger kriminalinspektør Klaus Munk Nielsen i rigspolitiet om sagen, som er efterforsket af Frederikshavn Politi. Aktionsstyrke sat ind Specialister fra rigspolitiets Aktionsstyrke, som er trænet til at operere i farlige situationer, blev sat ind, fordi der var mistanke om, at de mistænkte var farlige. En af de anholdte var da også bevæbnet med et skydevåben. Anholdelserne skete klokken 06.33, da mændene var i færd med at læsse narkotikaen ned i en båd. Også Søværnet deltog i den nøje planlagte aktion. »Vi har efterforsket denne sag i et stykke tid, så vi var forberedte«, siger kriminalinspektør Jørgen Hansen i Frederikshavn.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























