Det bliver Københavns biskop, Erik Norman Svendsen, der skal døbe Danmarks nye prins i Christiansborg Slotskirke lørdag den 21. januar klokken 11. Det var også Erik Norman Svendsen, der viede kronprinsparret Mary og Frederik i Københavns Domkirke, Vor Frue, den 14. maj sidste år. På tidspunktet for barnedåben vil prinsen være godt tre måneder, og dermed bryder kronsprinsparret traditionen for tidlige barnedåb i den kongelige familie. Både kronprins Frederik og prins Joachim blev døbt, da de kun var omkring en måned. Utraditionel kirke-valg Også valget af dåbskirke har overrasket kendere af det danske kongehus. Christiansborg Slot var kongefamiliens bolig, indtil slottet og kirken brændte i 1794, og Christian VII flyttede til Amalienborg. Den kongelige familie benyttede sidst slotskirken i forbindelse med dronning Ingrids død i 2000.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema




























