Landets dommere er betænkelige ved terrorpakkens tanker om at give efterretningstjenesterne øget adgang til at undersøge personer uden retskendelse. »Ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt er det problematisk, hvis politi og efterretningstjeneste kan foretage vidtgående indgreb uden at skulle overbevise en dommer«, siger formanden for Den Danske Dommerforening, Henrik Linde. Indgreb i personlig frihed Han mener, at kravet om dommerkendelser tvinger politimyndighederne til nøje at overveje ethvert indgreb i den personlige frihed - inden det sker. »I dag har politiet en pligt til at se en sag fra flere sider og ikke komme løbende med noget, der ikke kan holde for en domstolsprøvelse«, siger Henrik Linde. Han vil dog ikke udtale sig om de enkelte forslag i terrorpakken.
Dommere advarer mod terrorlove
Lyt til artiklen