21 af 22 folketingsmedlemmer blev valgt

Lyt til artiklen

Af de 22 folketingsmedlemmer, der denne gang forsøgte lykken ved kommunalvalget, opnåede de 21 at blive valgt. Den eneste, det ikke lykkedes for, er Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti, som trak en nitte i Dragør, hvor det ikke lykkedes ham at skabe plads til Dansk Folkeparti i byrådet. Trøjborg dropper Folketinget En af de 20 træder nu ud af Folketinget. Det er Socialdemokraternes tidligere minister Jan Trøjborg, der fik et flot valg i Horsens, hvor han nu skal være borgmester. Ni Venstrefolk Ni af de 19 politikere, som nu både er lands og lokalpolitikere, er venstrefolk, mens syv er fra Dansk Folkeparti. De resterende tre fordeler sig på to radikale og en konservativ. I Hedensted var det kun syv personlige stemmer, der afgjorde, at folketingsmedlemmet Hans Kristian Skibby fik Dansk Folkepartis andet mandat. Selv om Skibby var placeret som nummer tre på listen, lykkedes det ham med 301 stemmer at overhale listens nummer to, Allan Petersen, der fik 294 personlige stemmer. Selv om Søren Pind (V) og Louise Frevert (DF) fik færre personlige stemmer end for fire år siden, var der ingen tvivl om deres placering i den nye københavnske borgerrepræsentation. Nonbo i Næstved Venstre fik desuden valgt Hans Andersen ind i byrådet i Helsingør, Preben Rudiengaard i Esbjerg og Karsten Nonbo i Næstved. Partiet fik desuden Troels Christensen, der i dag er borgmester i Hashøj Kommune, ind i Slagelse. Endelig kom Venstres Flemming Damgaard Larsen ind i Lejre, sammen med byens nuværende borgmester, Jens Hald Madsen, der dog ikke fortsætter som borgmester. I Odense fortsætter Lars Christian Lilleholt, og i Brønderslev-Dronninglund gør Birgitte Josefsen det samme. Dohrmann i Kolding Hos Dansk Folkeparti har Jørn Dohrmann valgt at prøve kræfter med det kommunale og er kommet ind i Kolding. Kristian Thulesen Dahl, der kom fra en plads i byrådet i Give, blev viceborgmester i Vejle, og Mikkel Dencker blev genvalgt i Hvidovre. Kim Gregers Christiansen fortsætter sin byrådskarriere i Mariagerfjord, og det samme gør Walter Christophersen i Frederiksværk-Hundested. Radikale i Kalundborg og Herning De Radikale fik Ole Glahn, der tidligere har siddet i både amts og byråd, ind i Kalundborg, og Johannes Poulsen fortsætter i Herning. Den konservative Carina Christensen blev valgt ind i Region Syddanmark.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her