Tabet af borgmesterstolen i Århus trods et flot valg for Venstre fik den væltede borgmester Louise Gade (V) til at udbede sig en tænkepause for at overveje sin politiske fremtid. Det skete selvom valget med 42.000 personlige stemmer gav hende flere stemmer end den nye borgmester Nicolai Wammen (S). Men allerede i aften var boet gjort op, og Louise Gade erklærede sig på et pressemøde klar til at fortsætte karrieren som professionel politiker. Prestigefuld rådmandspost Det sker som rådmand for den nye prestigefyldte og økonomisk tunge børn- og ungemagistrat, der tegner sig for halvdelen af kommunens budget. »Efter at jeg har tænkt det grundigt igennem, så er min konklusion nu klar: Jeg glæder mig til fortsat at være Venstres politiske leder og til den meget spændende post som rådmand for børn- og ungeområdet, hvor der venter en række store opgaver«, siger Louise Gade. »Trods vores flotte valg så påvirker tabet af borgmesterstolen da én følelsesmæssigt. Det er vel ret menneskeligt, og det er vigtigt, man stopper op ind imellem og ikke bare fortsætter som en robot. Jeg har haft brug for at tænke over, hvordan fremtiden bedst tegner sig for Venstre i Århus«, siger hun. Beslutningen er hendes helt egen, understreger Louise Gade. Vestre får ekstra rådmandspost Venstre sætter sig også på rådmandsposten for social- og beskæftigelsesområdet. Det bliver restauratør Gert Bjerregaard, der dermed også får ansvaret for det vigtige integrationsområde.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























