En indvandrer, der oven i købet er valgt ind for de radikale, går sammen med Dansk Folkeparti og vælter en socialdemokratisk borgmester. Forvirret? Det er Nadeem Farooq ikke. Han er manden bag den særlige nyskabelse i dansk politik. Ved valget til byrådet i Høje Taastrup er han blevet valgt ind for første gang og endte som tungen på vægtskålen, da SF og Socialdemokraterne fik ti mandater - akkurat det samme som den modsatte blok: Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti. »Masser af folk uden for kommunen har ringet og spurgt. De forstår det simpelthen ikke. Derimod forstår folk i Høje Taastrup det udmærket«, fortæller Nadeem Farooq. Efter tyve år Socialdemokraterne har med borgmester Anders Bak siddet ved magten i tyve år, men han blev op til dette valg udskiftet med Svend-Erik Hermansen. Det kostede Socialdemokraterne stemmer, og partiet må give afkald på magten i en af de markante kommuner i indvandrerdebatten på Københavns vestegn. Ny borgmester er de konservatives Michael Ziegler. »Socialdemokraterne har rykket sig til højre på landsplan i indvandrerdebatten, men S herude har i den grad været forløberen. Selv de borgerlige og Dansk Folkeparti har tidligere sagt, at retorikken var for hård«, siger Nadeem Farooq. For populistisk »Ved kommunalvalget i 1997 sagde Socialdemokraterne i kommunen, at de ikke ville tage flere flygtninge. Selv om det var valgkamp, så var det lige lovlig populistisk«, mener Farooq, der også mener, at S var begyndt at tage magten i kommunen for givet. Ydmygheden forsvandt. I seks timer på valgnatten forhandlede han med de tre borgerlige partier. Klokken fem om morgenen kunne de give hinanden hånd på det opsigtsvækkende resultat. »Jeg fik opfyldt alle mine krav hos de borgerlige, og når folk ser mine resultater, så siger de også, at de forstår mig. Jeg har fået en aftale om, at integrationsrådet skal høres i alle politiske spørgsmål. Sådan er det ikke i dag, hvor det er et tandløst råd«, fortæller Nadeem Farooq, der også har fået håndslag på, at alle børn i kommunen skal have lektiehjælp. »Tosprogede falder fra som fluer på ungdomsuddannelserne. Hver fjerde etniske dansker falder fra, mens over halvdelen af indvandrerne gør det. De får sig aldrig en uddannelse. Jeg har selv tidligere givet lektiehjælp og ved, hvor lidt hjælp der skal til for at sætte skub i børnene«. Endelig har han fået formandsposten i arbejdsmarkedsudvalget og en plads i økonomiudvalget, selv om de radikale kun fik én plads i byrådet. DF er fin og hæderlig Nadeem Farooq fortæller, at Venstre og de konservative flere gange nervøst kiggede over på Dansk Folkepartis Lars Prier. »Han er en fin og hæderlig mand og er ikke som de fleste i Dansk Folkeparti. Han er hård over for indvandrere, men han er ikke fjendtlig. Gode venner bliver vi aldrig, men vi har et professionelt forhold«, siger han. Han har dog ikke vendt ryggen til Socialdemokraterne. Posterne er fordelt, men nu er det tid til at lave politik. »Her vil jeg udnytte, at jeg er tungen på vægtskålen og vil gerne samarbejde med Socialdemokraterne. Det samme gælder Dansk Folkeparti«, siger Nadeem Farooq og forklarer, hvorfor lokalpolitikere handler anderledes end landspolitikere inde på Christiansborg: »Det er klart, at det forplumrer fjendebilledet fra medierne, og det bruger landspolitikerne til at sælge deres politik på«. »Sådan foregår det bare ikke i kommunalpolitik«, siger Nadeem Farooq.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























