Regeringen og især Venstre kæmper i disse uger en desperat kamp for at samle politisk flertal for en kontroversiel reform af 10. klasse, der kan komme til at betyde, at årgangen i fremtiden skal målrettes de svageste elever. Retten for alle til at gå i 10. klasse eller komme på efterskole er hjerteblod for store dele af Venstre. VK har svært ved at finde flertal Kritikere, både i folketingsgruppen og i partiets store bagland, står fast på, at det ikke må ændres. Alt tyder derfor på, at regeringen vil få meget svært ved at samle den nødvendige opbakning i Folketinget. »Når man vil stille krav om visitation af eleverne i forbindelse med, at årgangen udelukkende skal målrettes de svageste elever, går man virkelig for langt«, siger Finn Jakobsen, amtsrådsmedlem for Venstre i Nordjylland. Uenighed De to regeringspartier er indbyrdes uenige, og derfor er det uvist, hvornår et konkret udspil kan ligge klart. Når Venstre holder landsmøde i slutningen af måneden, ventes der en intens debat om emnet.
Uenighed i regeringen om 10. klasse
Lyt til artiklen