Danskerne har atter sat farten op på vejene. Den seneste opgørelse fra Rigspolitiet viser, at den første måneds succes med klippekortsordningen ikke varede ved. Folk har sat farten op igen, viser de nye tal. Den eneste forseelse, der har en stigning i oktober i forhold til september, er bilisternes fartovertrædelser, mens alle andre overtrædelser af færdselsloven har fået tildelt færre klip. Normaltilstand på vej I oktober er der uddelt 5.505 klip på grund af for hurtig kørsel, og det er en stigning på 570 i forhold til september. »Man kan sige, at vi så småt er begyndt at nærme os normaltilstanden«, siger politiinspektør i Rigspolitiets Færdselsafdeling, Helge Holbek, med adresse til det drastiske fald i bilisternes fartglæde umiddelbart efter klippekortets debut den 1. september. Det øgede antal klip kommer ikke som nogen stor overraskelse for Helge Holbek. Og at der er en dag ekstra i oktober måned - og dermed en dag mere til at uddele klip i - forklarer ikke stigningen, mener Rigspolitiet. Nyhedsværdien daler »Nyheden om klippekortsordningen er så småt ved at være en gammel sag, og derfor er folk ikke så bevidste om det mere«, siger politiinspektør Helge Holbek. Han så selvfølgelig gerne, at danskerne holdt sig til det lave antal fartovertrædelser, men han erkender, at det nok ikke vil være muligt. Stadig få klip Uddelingen af klip ligger dog stadig under 'normalen'. Ifølge Rigspolitiets udregninger, ville en tilsvarende periode sidste år byde på 16.000 klip mod 12.794 klip i år. Men nu bevæger vi os altså tættere på den gamle standard. Antallet af klip i kørekortet er steget fra september til oktober:
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























