Vælgerne tegner det nye Danmarkskort

Klokken lidt i ni var porten til Københavns Rådhus allerede åben, og indenfor havde folk høfligt taget plads i op til flere rækker. De omkring halvtreds fremmødte trippede nærmest utålmodigt på fødderne. Parate til at sætte deres kryds på det ny Danmarkskort. Et Danmarkskort, der ved udgangen af 2007 kun tæller 98 kommuner - mod de nuværende 275. Summen af vælgernes samtaler blev til en jævn summen i den store rådhushal. Som en flok hvepse på vej til deres dronning stod de tæt og viftede med de hvide valgkort. »Godmorgen, (...), jeg erklærer valget for åbent«, lød det så oppe fra talerstolen til venstre i hallen. Bokse bestormet Folk stormede nærmest hen til en af de syv bokse, som om det var et discountudsalg, der lige var begyndt. Mange var dog i tvivl om, hvor krydset skulle sættes. »Først var jeg sikker på, hvad jeg ville stemme, men så kom jeg i tvivl. Og nu har jeg helt ombestemt mig«, fortalte VUC-lærer Ulla Tilmar, inden hun vandrede cirka ti meter fra bordet, hvor vælgerne bliver registreret og hen til boksen, hvor vælgerne gør deres pligt. Kedeligt valg Blandt de fremmødte vælgere var der generel stemning af, at valget i år har været kedeligt, og at det mere har været en kamp om spidskandidater. Trods tvivlen blev der krydset, men hvad der helt nøjagtig foregik bag de blå forhæng, må stå hen i uvishedens tegn. Noget skete der bestemt, for stoffet, der gør valget personligt, og afskærmer fra nysgerrige blikke, bevægede sig vældigt. Over hele landet opstiller i dag 11.410 kandidater til byrådene i de 98 nye kommuner. De kæmper om i alt 2.520 byrådspladser. Ved regionsvalget er der opstillet 1.422 kandidater til 205 pladser i de fem regionsråd. De gamle kommunalbestyrelser og amtsråd driver butikken videre i 2006 i de 32 nye kommuner. De politikere der i disse kommuner bliver valgt ind i dag, skal bruge tiden fra til 2007 til at planlægge sammenlægningen.