De københavnske brandfolk er i gang med at vælte skorstenene på den udbrændte beboelsesejendom på Amager, der mandag brød i brand. Skorstenene er sidste led i efterslukningen af en af de største brande i København i nyere tid. Når efterslukningen er overstået, skal det vurderes, om murværket er så beskadiget, at det ikke er forsvarligt at benytte bygningen mere. Men ingen mure er styrtet sammen efter branden. Besigtiges i dag Ifølge brandafdelingen ved Københavns Politi skal bygningerne og brandområdet i dag besigtiges for at komme nærmere på en årsag til, at den voldsomme brand kunne opstå. »De evakuerede personer, der boede længst væk fra branden, er kommet hjem igen. Men en del må belave sig på at bo på Københavns hoteller et stykke tid«, siger kriminalassistent Marianne Frøstrup fra brandafdelingen ved Københavns Politi. Når politiet har vurderet skadernes omfang skal folk have fat i deres forsikringsselskaber. Kun en person kom til skade Foreløbig ser det ud til, at kun en enkelt person fra en lejlighed på femte sal, hvor ilden formentlig opstod, er kommet til skade. Omkring 80 lejligheder menes at være ødelagt af branden. De beskadigede lejligheder - otte opgange til femte sal - har adresserne Hollænderdybet, Svinget og Borgerbo. Lejlighederne er skadet enten af ilden eller af slukningsvandet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























