S står til at beholde magten i Odense

Socialdemokraterne står til at beholde magten i Odense - Foto: Jens Dresling
Socialdemokraterne står til at beholde magten i Odense - Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Alt tyder på, at Odense fortsat skal styres af en socialdemokratisk borgmester. En exit poll lavet af Syddansk Universitet for TV 2/FYN viser, at socialdemokraten Anker Boye beholder borgmesterkæden. Udfordreren, den konservative Jan Boye, går markant frem og partiet får fire mandater mere end ved sidste valg, men der er altså ikke nok til at vippe Anker Boye af pinden. S får 16 mandater Exit poll´en giver socialdemokraterne 16 mandater sammen med SF og Enhedslisten. Den borgerlige blok, bestående af Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti, får 12 mandater. Ifølge exit poll´en, der er lavet på baggrund af interviews med 1025 vælgere på valgsteder i Odense, mister socialdemokraterne tre mandater, mens SF får et mandat mere og Enhedslisten får et ekstra mandat, så de nu har to mandater. DF beholder mandat De konservative går altså markant frem fra fire til ni mandater, mens Venstre mister hele tre mandater og går fra fem til to mandater. Dansk Folkeparti beholder sit mandat og det gør Det Radikale Venstre også. Det var ellers forudsagt at de radikale kunne blive tungen på vægtskålen og afgøre, hvilken af de to kandidater der skulle have borgmesterkæden. Men det ser altså ud til ikke at holde stik.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her