S hylder Ritt som sejrherre

Vild jubel på Café Rust mens Ritt Bjerregaard træder ind på scenen. - Foto: Thomas Borberg
Vild jubel på Café Rust mens Ritt Bjerregaard træder ind på scenen. - Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Musikken var Bruce Springsteen-nummeret 'Tougher Than the Rest', da Ritt Bjerregaard gik på scenen på Cafe Rust i København, for at erklære sig som vinder af kommunalvalget. »Vi har gjort det klart, at en socialdemokratisk valgkamp handler om almindelige menneskers almindelig problemer«, sagde en hæs, og influenzaplaget Ritt Bjerregaard under jubel på cafeen på Nørrebro ifølge Ritzau. Hæsblæsende turné Forinden var hun blevet introduceret af Socialdemokraternes partisekretær, Jens Christiansen, som fortalte, at det gode ved kommunalvalgkampe er, at partiet her i hvert fald vinder nogle steder, ligesom han brugte lejligheden til at nævne, at partiformand Helle Thorning-Schmidt har været på en »hæsblæsende turne over hele landet«. Den sandsynlige ny overborgmester bad sine unge medhjælpere i kampagnesekretariatet om at komme op til sig på scenen og takkede for de mange ture op ad trapper i København, og morgenerne og aftenerne på byens metro- og busstationer, hvor de har delt valgkampmateriale ud. Stolt over valgkamp Ritt Bjerregaard langede samtidig ud efter Venstres overborgmesterkandidat, Søren Pind, som i sin valgkamp har kritiseret Ritt Bjerregaard for ikke at ville gøre nok ved problemerne med flygtninge og indvandrere i hovedstaden. »Vi har ikke kun talt om vold og kriminalitet, men også dem som har gjort noget for byen. Jeg er stolt over den valgkamp«, sagde Ritt Bjerregaard, inden hun tog tilbage på Københavns Rådhus for at sikre sig overborgmesterposten. »Hvis jeg allerede i aften kan få et flertal, så håber jeg at komme tilbage, hvis I ikke er alt for fulde«. Exit polls viser, at Socialdemokraternes sejr i hovedstaden så massiv, at partiet står til at gå hele fire mandater frem og dermed kan sætte sig på i alt 20 ud af 55 pladser i borgerrepræsentationen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her