Én måling gør dem uundværlige - en anden gør dem højst til flødeskumsfigurer. Ifølge de første målinger foretaget uden for valgstederne i Århus Kommune, er de radikales indflydelse på, hvem der vinder valget, i dén grad på vippen. »Det gælder jo om at tælle til 16«, som Peter Thyssen, de radikales spidskandidat, først på valgdagen sagde, da Politiken besøgte ham i Ormslev Borgerhus, hvor han hele dagen har fungeret som valgtilforordnet. Forskellige målinger Og 16 mandater får venstrefløjen uden hjælp fra midten, hvis man skal tro den ene af de to første såkaldte exit polls. Den anden giver Socialdemokraterne 12, SF to og Enhedslisten et - altså kun 15. Ved sidste valg var de to radikale mandater i byrådet tungen på vægtskålen, med hensyn til hvem der blev borgmester, og det håber partiet på at blive igen i år. Ude i Ormslev Borgerhus må Peter Thyssen over telefonen i en pause fra stemmeoptællingen konstatere, at valget »bliver nervepirrende«. Han finder dog trøst i, at de to mandater, partiet igen står til at få, stadig kan være dem, der får venstrefløjen op på 18 mandater og dermed endnu en rådmandspost. »Men det er selvfølgelig irriterende, hvis vi ikke bliver helt så uundværlige som sidste gang«. Gysende valgaften De radikales nummer to på listen, kaospiloten Uffe Elbæk spår også en »gyser« af en valgaften, men han er fortrøstningsfuld. »Min intuition siger mig, at vi får lige akkurat den betydning, vi gerne vil have, også i år«, siger han. Vil have indflydelse De radikale har op til valget nægtet at pege på en af de to store favoritter til borgmesterposten, Louise Gade fra Venstre eller Nicolai Wammen fra Socialdemokratiet. Det har partiet høstet megen kritik for - både vælgere og politiske eksperter har beskyldt dem for at lurepasse, og vælgerne har været bange for at deres stemme ville gå til den forkerte fløj - men for Peter Thyssen har det været en hel logisk strategi. »Det drejer sig om at få politisk indflydelse. Det parti, der kan være med til at gennemføre flest mulige radikale mærkesager, får vores støtte«, konstaterer han. De radikale mærkesager er blandt andet etablering af en letbane i byen, genindførelse af kostordningen i daginstitutionerne og en fordobling af kommunens bidrag til kulturlivet. Fattig demokratiopfattelse Vælgernes frygt for at de radikale støtter den forkerte fløj er de radikales spidskandidat helt uforstående overfor: »Det er en fattig form for demokratiopfattelse. Er man mest enig med Det Radikale Venstre, skal man stemme på Det Radikale Venstre - så vil vi forsøge at få den indflydelse, der skal til, for at gennemføre vores politik.« Det bliver ikke i Ormslev, at de radikale skal finde de fleste af deres stemmer - men valgstedet er også kommunens mindste. 13 af de 499 stemmeberettigede har ifølge den første færdige optælling sat kryds ved liste R i år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00
Nicolás Maduro laver sjov med sin søn fra fængslet, ser fodbold og læser sine idoler Lenin og Bolivár
Klumme af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























