Forsvarer: Hommel er offer for en svag ledelse

Det var en svag ledelse, der førte til, at afhøringsofficer Annemette Hommel blev trukket hjem fra den danske bataljon i Irak og senere blev anklaget for at have overtrådt de militære regler i forbindelse med afhøringer af irakere. Annemette Hommels advokat, Ebbe Mogensen, fremstillede under sin afsluttende procedure i Københavns Byret i dag hele sagen som en fjer, der blev til fem høns. Ebbe Mogensen placerede i høj grad skylden for, at sagens forløb kom ud af kontrol, hos lejrchefen, oberstløjtnant Henrik Flach. Ledelsen lod stå til Under retssagen er det følge Mogensen blevet tydeligt, at »Flach ikke på noget tidspunkt udmærkede sig ved at give klare ordrer eller direktiver, men egentlig blot udmærkede sig ved at lade stå til«. Og det var denne slappe ledelse, der var årsagen til, at sagen overhovedet blev til en sag. For i stedet for at undersøge beskyldningerne mod Hommel ordentligt med det samme lod bataljonens svage ledelse sig straks »rive med af tre tolkes fantasifulde historier og dramatisering af episoderne i stedet for at prøve at overveje, om det mon kunne være rigtigt, at det hele var gået så hårdt til«. »Tilsyneladende var man både hos bataljonens ledelse og hos hærens øverste ledelse fuldstændig paralyseret ved tanken om, at Danmark måske nu havde fået sit eget Abu Ghraid-tilfælde«, sagde Ebbe Mogensen. Men det var ifølge Mogensen på ingen måde tilfældet, og derfor har han under hele sagen fastholdt, at Annemette Hommel bør frifindes for alle de tre forhold, hun står anklaget for. Tolkes påstande kan ikke passe Under proceduren lagde Ebbe Mogensen vægt på, at en række af de påstande, som er blevet fremført af blandt andre de tre tolke, ikke kan passe. Havde ledelsen gjort sig den ulejlighed at afhøre de vidner, som var til stede ved afhøringerne, så ville man ikke havde alarmeret auditørkorpset, så var der ikke opstået al den opmærksomhed om sagen. »Men på grund af opstandelsen var auditørkorpset i den situation, at man ganske enkelt blev nødt til at rejse en militær straffesag«, sagde Ebbe Mogensen. Under gennemgangen af de enkelte anklagepunkter undrede Ebbe Mogensen sig over, at de afhørte irakere i stor udstrækning ikke bekræfter påstandene om den hårdhændede behandling. Tværtimod har de fleste efterfølgende fortalt, at de følte sig godt behandlet. Ebbe Mogensen nævnte blandt andet, at irakerne ikke har fortalt om de udtryk, som Annemette Hommel ifølge tolkene have brugt om de afhørte. Hommel skulle for eksempel have brugt udtrykkene »lort af en hund« og »mand uden penis«, men den pågældende iraker, »har ikke sagt en lyd om fornærmende eller sårende udtryk«, sagde Ebbe Mogensen, som også på en række andre punkter fremhævede uoverensstemmelser mellem vidnernes forklaringer. Hommel har ikke overtrådt regler Ifølge Ebbe Mogensen har Annemette Hommel et grundigt kendskab til de regler, der gælder for afhøringer af fanger, og hun har aldrig overtrådt reglerne. Når hun lod fangerne sidde på gulvet og ikke gav dem lov til at tale sammen, så var hun på den rigtige side af reglerne. Tolkenes påstande om at Hommel brugte stress-stillinger bygger derimod dels på, at de havde misforstået formålet med afhøringerne, dels at »deres sympati lå hos den irakiske befolkning, og således også hos de dele af den irakiske befolkning, som i virkeligheden hadede og afskyede den danske besættelsesstyrke og greb til våben mod denne styrke«, sagde Ebbe Mogensen. I stedet for at samarbejde med Hommel begyndte tolkene at modarbejde Hommel, men tolkenes forklaringer om overgreb mod fangerne kan ikke godtgøres, forklarede Ebbe Mogensen under sin procedure, som var afslutningen på domsforhandlingen i sagen. Dommerne skal nu votere, før de afsiger deres dom.