De Radikale er klar til at gennemføre velfærdsreformer, der ikke inkluderer Socialdemokraterne. Det fastslår den radikale leder, Marianne Jelved, der ikke er afskrækket af at indgå i et velfærdsflertal med regeringspartierne og Dansk Folkeparti. »For os er indholdet af de nødvendige reformer afgørende. Det vigtige er ikke, hvilke partier der er med« , siger Marianne Jelved til situationen, der dog ikke kan siges at være det mest oplagte scenarie, fordi både S og De Radikale går ind for langt mere vidtgående reformer af efterløn og pensionsalder end Dansk Folkeparti. Konservative presser på De Konservative forsøgte fredag at lægge pres på statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for at få udskrevet valg, hvis flertallet for velfærdsreformer smuldrer. I et debatindlæg i dagbladet Børsen slår den konservative finansordfører, Christian Wedell-Neergaard, fast, at hvis velfærdsreformer udebliver, vil det føre til skattestigninger. Det er uacceptabelt, mener han, og derfor er et folketingsvalg den eneste udvej. Meldingen kommer, efter at både Socialdemokraterne og De Radikale har udtrykt sig skeptisk over for en velfærdsreform med et meget begrænset indhold af reformer. Jelved hilser valg velkomment Den radikale leder undrer sig over det konservative indspark, men erklærer sig samtidig enig i, at et folketingsvalg vil være den naturlige konsekvens, hvis velfærdsforhandlingerne kuldsejler. »Men i den situation ville det jo samtidig betyde, at statsministeren måtte konstatere, at han ikke kan bruge Dansk Folkeparti. Det ville da glæde mig«, siger Marianne Jelved, der gerne ser et folketingsvalg om sagen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























