En af de første opgaver for det kommende sammenlægningsudvalg i den nye Furesø Kommune bliver at forberede en skattenedsættelse for de nuværende Farum-borgere allerede fra 2007. Det mener i alle tilfælde Farums borgmester, Lars Carpens (V), der ligesom Værløses borgmester, Jesper Bach (V), stræber efter borgmesterposten i Furesø Kommune. Carpens: Økonomien ser sund ud Ganske vist er det en del af betingelserne for tvangssammenlægningen, der blev gennemført med indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved roret, at Farum-delen af Furesø Kommune i de første to valgperioder skal have en skatteprocent, der er 2,3 procentpoint højere end Værløse-delen. Men med salget af kaserneområdet for 300 millioner kroner mener Lars Carpens, at økonomien i Farum ser helt anderledes sund ud.
Borgmester: Farums økonomi ser sund ud
Lyt til artiklen