Der skal kæles for talenterne, og akkurat som i idrættens verden skal eliten løfte bredden. Undervisningen skal blive bedre på universiteterne, hvor der skal indføres to-årige kandidatuddannelser for eliten med skærpede adgangskrav. Omfattende reformer Det er nogle af hovedtrækkene i den uddannelsesreform, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) fik bred opbakning til efter to dages møde i Globaliseringsrådet på Havreholm Slot. »Der er lagt op til meget omfattende reformer af uddannelsesystemmet. I de kommende møder i Globaliseringsrådet tager vi fat på endnu flere spørgsmål, heriblandt internationalisering af uddannelserne, hvor lang tid de studerende skal være om uddannelsen og på forskningen. Det vil spille tilbage på strukturen for de videregående uddannelser«, sagde Anders Fogh Rasmussen på et pressemøde. Det hele munder ud i en handlingsplan fra regeringen inden sommer.
Elite-universiteter får bred opbakning
Lyt til artiklen