Kommunalt vokseværk bryder aftale

De kommunale budgetter for næste år har fået vokseværk for mere end to mia. kr. Overskridelsen, der svarer til en vækst på 1,6 procent, optræder på bundlinjen, når Kommunernes Landsforening (KL) tæller budgetterne for de 271 kommuner sammen. To mia. kr. mere end aftalt med regeringen bliver næppe modtaget med klapsalver, forudser formand for KL, borgmester Ejgil W. Rasmussen (V): »Det giver da nok anledning til panderynker i regeringen, men vi har hele tiden fastholdt, at kommunalreformen koster. Det er just det, budgetterne viser os nu«, siger kommunernes formand. Finansminister vil se på tallene Regeringen har prompte reageret ved at stile et brev til KL-toppen og udbedt sig en forklaring og et møde. Men foreløbig er finansminister Thor Pedersens (V) panderynker høflige: »Nu skal vi se på tallene, og naturligvis er vores forudsætning, at aftalen skal holdes. Men nu skal tallene brydes op, og så må vi se«, siger han, der i juni indgik en aftale med Kommunernes Landsforening om afdæmpet vækst. Ekstra omkostninger Den store overskridelse forklarer KL med, at kommunerne har afsat ekstra 600 mio. kr. til omkostninger, der netop har at gøre med den forestående kommunalreform. Dertil kommer andre 400 mio. kr., som kommunerne skulle have sparet ved at skatteopgaven er flyttet til staten. Det er ikke sket, men ifølge Eigil W. Rasmussen med god grund: »Det handler om nogle af de støttefunktioner, som ikke direkte har med skatteligning at gøre - pedel, post, rengøring osv. Disse mennesker har arbejdet i nærheden af skattemedarbejderne, men når vi ikke fyrer dem nu, skyldes det jo, at vi med kommunalreformen får en masse nye opgaver og derfor får brug for disse støttefunktioner igen«, siger han. Nedsættelse af forældrebetaling En tredje forklaring på overskridelsen er den bebudede nedsættelse af forældrebetalingen for de mindste børn fra 0 til tre år. Her har regeringen og KL aftalt en kompensation, men det slår ifølge budgetterne ikke til. Derfor en ekstra udgift på 200 mio. kroner. Den fjerde og meget store post i merforbruget er en ekstra mia. kr. til almindelig, kommunal service - det betyder flere penge til folkeskolen, ældreomsorg og handikappede. At kommunerne er i pengemangel, viser sig ifølge KL også på kommunernes lånetrang. En pulje på 1 mia. kr. til nye anlæg er blevet bestormet med ansøgninger for i alt 1,4 mia. kr. »Vi er da ikke ligefrem stolte af overskridelsen, men vi har hele tiden sagt til regeringen, at reformen ville koste tre-fire mia. kr., og det ser ud til at passe godt, hvis vi tager de kommende år med«, siger Ejgil W. Rasmussen. Rigeligt med bagepulver Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) anlægger samme udramatiske tilgang til overforbruget som kollegaen i Finansministeriet, og han vil ikke vurdere, om det bliver nødvendigt at lukke budgetterne op igen og skære ned. »Budgetterne har fået rigeligt med bagepulver, men det må vi se på«, siger indenrigsministeren.