Løbe-eufori i Frederikshavn

Et lille udsnit af de seks procent af Frederikshavns indbyggere, der er blevet grebet af løbefeber og nu træner til maratonløbet i København næste år.   Foto: Rasmus Baaner
Et lille udsnit af de seks procent af Frederikshavns indbyggere, der er blevet grebet af løbefeber og nu træner til maratonløbet i København næste år. Foto: Rasmus Baaner
Lyt til artiklen

Hver tirsdag aften og søndag formiddag genlyder Frederikshavns gader og stier af løbeskos trampen - mange løbesko. Over 1.300 personer har meldt sig til projektet 'Start to run', som Lars Bo Christensen og René Jørgensen, to lokale erhvervsdrivende, har taget initiativ til. De to arrangører, som sammen ejer to Sportmaster-butikker i byen, blev mildest talt overraskede over fremmødet. »Vi havde annonceret om projektet to gange i en af de lokale aviser, hvor vi havde kaldt til introduktionsmøde. Før mødet havde vi sagt til den træner, vi havde hyret, at han ikke skulle blive skuffet, hvis der kun kom en 8-10 stykker - vi er jo trods alt i Nordjylland. Vi havde aftalt, at vi bare kunne flytte nogle stativer i butikken og så gøre det der. Da jeg kom hjem fra ferie, var der 600 tilmeldte, og så måtte vi med kort varsel flytte mødet. Ved selve mødet dukkede der så 750 op. Det var helt vildt - vores successcenarium var 50«, fortæller Lars Bo Christensen. Kø foran butikken Derefter gik rygtet om løbeprojektet i byen, og da der 19. september var første egentlige tilmeldingsdag, mødte de to forretningsdrivende op til en lang kø foran butikken - og det var der så ugen ud. Den overraskede butiksejer vurderer, at der nogle gange stod helt op til 100 mennesker i kø. »Da fristen oprandt 1. oktober, havde 1.350 personer meldt sig til, og vi var nødt til at hyre 13 ekstra trænere. Det er faktisk seks procent af Frederikshavns indbyggere, der er med«. Personligt løbeprogram De tilmeldte har alle betalt 1.000 kroner for at være med, og for det har de fået løbetøj, løbesko, et personligt løbeprogram og gratis tilmelding for dem, der måtte have mod på at løbe Copenhagen Marathon til foråret. »Vi drømmer lidt om at sende en masse busser til København, når den tid kommer«, lyder det fra Lars Bo Christensen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her