Danmark betalte 24 millioner kr. for Bush-besøg

Præsident Bush og statsminister Fogh i Fredensborg i sommer. - Foto: Thomas Borberg
Præsident Bush og statsminister Fogh i Fredensborg i sommer. - Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Sommerens fine amerikanske lynvisit var en dyr fornøjelse. Omkring 24 millioner kroner kostede det, at få præsident George W. Bush på besøg i 16 timer. Ifølge DR's netavis svarer det til 1,5 millioner kroner i timen, 24.600 kroner i minuttet eller 403 kroner i sekundet. Dyr beskyttelse Det er Statsministeriet, som har opgjort de samlede udgifter og gjort rede for dem i et svar til Finansministeriet, skriver DR. Og især politiet havde store udgifter, viser Statsministeriets redegørelse. De voldsomme sikkerhedsforanstaltninger og den stærkt øgede bemanding, kostede således 16 millioner. 600.000 for hjemmeværnets indsats Forsvarskommandoen måtte slippe 6,2 millioner kroner, Hjemmeværnskommandoens udgifter var 598.000 kroner, og Beredskabsstyrelsen brugte 151.000 på at beskytte præsidenten. Udenrigsministeriet pungede ud med 1,2 millioner, mens Statsministeriet slap med merudgifter på 74.000 kroner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her