Københavnerne vil ikke have Søren Pind (V) som overborgmester. Hvis man skal tro en ny meningsmåling, bliver hans parti kommunalvalgets store taber. Vinderen bliver Københavns venstrefløj, som tilsammen får 30 mandater. Dermed kommer overborgmesterposten til at gå til Ritt Bjerregaard, oplyser TV2Lorry. Stor radikal fremgang Partiet Venstre mister hele tre af de nuværende 11 mandater, viser målingen, som Gallup har lavet for TV2Lorry og Berlingske Tidende. De Radikale går derimod frem fra fem til otte mandater og får dermed københavnervalgets største fremgang. Meningsmålingen, der er baseret på 1.062 borgere bosat i Københavns Kommune, spår desuden, at Socialdemokratiet får 18 mandater, fem mandater går til Enhedslisten og SF får syv. De konservative beholder sine fire mandater, mens Dansk Folkeparti står til en fremgang på et mandat. I alt får partiet fem mandater.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























