Kun få vil deltage i mindehøjtideligheden for tsunami-ofre i Thailand. På verdensplan har kun 300 tilmeldt sig, og af dem er der omkring 18 danskere. Det er overraskende få. Katastrofen kostede 46 danskere livet, og dertil kommer et ukendt antal danskere, som blev sårede. Men det lille antal tilmeldte, overrasker ikke Annette Lassen, der er viceprotokolchef i Udenrigsministeriet. »Når en person er død, har man taget afsked. Det her ripper bare op i noget, folk er ved at lære at leve med«, siger Annette Lassen. Sammenhold i den svære tid »De pårørende har et stærkt sammenhold, og man vil jo gerne være sammen i den svære tid«, forklarer Annette Lassen, der også skyder på det faktum, at mindehøjtideligheden falder midt i julen, som årsag til det beskedne antal tilmeldte. Kun én pårørende til hver af ofrene kan få turen til ceremonien betalt af den thailandske regering. Det danske udenrigsministerium har, sammen med de nordiske lande samt flere EU-lande, uden held forsøgt at hæve antallet, så to pårørende kunne få rejsen til mindehøjtideligheden betalt. Mulighed for deltagelse af flere pårørende Annette Lassen gør opmærksom på, at pårørende alligevel har mulighed for at rejse sammen på trods af de thailandske regler. »En pårørende og en tilskadekommen kan godt være i samme familie, hvilket vi også gør folk opmærksomme på«, siger Annette Lassen. Den thailandske regering har nu på grund af det beskedne antal tilmeldinger valgt at udsætte tilmeldingsfristen til mindehøjtideligheden ni dage - fra 6. til 15. november. Flodbølgen, der ramte Sydøstasien den 26. december 2004, har ifølge FN's meldinger krævet over 200.000 døde og savnede.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De er begge ude af Folketinget efter 20 år: »Jeg har ikke haft nogen plan B, for så er du jo ikke nok dedikeret«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























