Arbejdsløse indvandrere må ikke få dansk pas

Folk, der vil være danske statsborgere, skal ikke kun testes i sprog, kultur og dansk historie. De skal også have arbejdet i mindst fire ud af fem år. Har de ikke det, må de droppe enhver tanke om at få stemmeret og dansk pas. Det fremgår af et notat fra Integrationsministeriet om påtænkte stramninger på indfødsretsområdet, som dagbladet Information er kommet i besiddelse af. Af notatet fremgår det, at regeringen og Dansk Folkeparti ønsker at »sikre sig, at personer, der opnår indfødsret, har vist at have evner til at kunne forsørge sig selv«. Tusinder sorteres fra Konkret vil det sandsynligvis betyde, at mellem en fjerdedel og halvdelen af de godt 10.037 mennesker, der i år forventes at få statsborgerskab, vil blive sorteret fra. I 2002 fik 15.934 statsborgerskab, mens der i år bliver tale om godt 10.037. Behov for nye stramninger Trods faldet mener integrationsminister Rikke Hvilshøj (V), at der er behov for de nye stramninger. Integrationsminister Rikke Hvilshøj mener, at det er en »stor ting« at opnå dansk statsborgerskab og indfødsret. Derfor må man gerne forlange lidt ekstra, mener hun. »Har man været selvforsørgende i fire ud af fem år, har man vist, at man kan forsørge sig selv. Og det er et parameter for, hvor aktiv og integreret en borger man er i Danmark,« siger integrationsministeren til Information. Hvad er problemet? Den radikale ordfører Simon-Emil Ammitzbøll har ikke set notatet, men han er rystet over tanken. »Jeg kan slet ikke forstå, hvad regeringen og Dansk Folkeparti er bange for. Vi taler om mennesker, der allerede har opholdstilladelser og lever i Danmark. Hvorfor skal de ikke kunne få et pas og få stemmeret? Hvad er problemet?« spørger han.