Kvinderne er voldsomt underrepræsenteret til det kommende kommunalvalg. Kun 30 procent af landets 11.405 kandidater er kvinder. Det viser en opgørelse fra Dicar - Center for Analytisk Journalistik. Værst er situationen i Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet. Her er kun mellem 13 og 27 procent af kandidaterne kvinder. Bedst i Sjælland I 15 af de nye kommuner er mindre end hver fjerde kandidat kvinde. Aabenraas ligestilling er helt i bund med kun en femtedel kvindelige kandidater. På Sjælland er kvinderne generelt bedre repræsenteret. Bedst er det i Lyngby-Taarbæk og Vallensbæk kommuner, hvor næsten halvdelen af alle kandidater er kvinder. Blandt partierne er ligestillingen bedst i Enhedslisten og SF, der begge kan præsentere 40 procent kvindelige kandidater.
Kvinder vil ikke ind i kommunalpolitik
Lyt til artiklen