Teleselskaber skal sladre om terrormistænkte

Lyt til artiklen

Teleudbydere skal levere oplysninger om mistænktes telefon-trafik til politiet. Det foreslår regeringens tværministerielle arbejdsgruppe, hvis rapport om fremtidens terrorbekæmpelse i Danmark netop er blevet præsenteret på et pressemøde. Arbejdsgruppen foreslår, at lovgivningen og teknologien ændres så internet- og teleudbydere kan levere oplysninger om hvilke telefonnumre, der har været i forbindelse med hinanden og på hvilke tidspunkter. Selskaberne skal i fremtiden registreres hos Rigspolitiets Telecenter, og noget af deres personale skal sikkerhedsgodkendes ud fra internationale standarder. Problematisk forslag Statsministeren nævner selv forslaget om at udvide aflytningsmulighederne, så politiet, i tilfælde af en konkret mistanke, kan scanne al telekommunikation i et bestemt område, f.eks. en beboelsesblok, som værende i den mere problematiske ende. »Det er klart, at der i et sådant tilfælde vil være en meget stor bifangst af almindelige menneskers helt lovlige telefonsamtaler. Derfor skal muligheden også overvejes meget grundigt. Jeg vil kalde det en stor ideologisk udfordring«, siger Anders Fogh Rasmussen ifølge Ritzau. Han understreger, at regeringen vil bruge de kommende små to uger på at finde den rette balance mellem sikkerhed og retssikkerhed. Overvågning af offentlige områder Der skal også etableres flere muligheder for at videoovervåge centrale pladser, væsentlige trafikknudepunkter og andre steder, hvor der jævnligt færdes eller samles større menneskemængder, foreslår gruppen. På længere sigt skal det være muligt at lave videoovervågning, der automatisk kan identificere personer ud fra biometriske data så som ansigtsform, gangart og bevægelses mønstre. Derudover skal de offentlige myndigheder kunne videregive personoplysninger uden, at den pågældende bliver oplyst om det. Fri adgang til passagerlister Arbejdsgruppen peger desuden på, at Politiets Efterretningstjeneste, PET, uden dommerkendelse skal kunne få udleveret passagerlister fra flyselskaberne. Flyselskaberne skal forpligtes til både at opbevare aktuelle lister og gamle passagerlister i et givet tidsrum, så det bliver muligt for tjenesterne at kortlægge rejsemønstre. Center for antiterroranalyse Derudover foreslår arbejdsgruppen at:

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her