EU tillader omstridt gen-majs

Greenpeace har flere gange advaret mod genmodificeret majs. Nu tillader EU brugen af majsen til dyr. - Arkivfoto: Claus Bonnerup
Greenpeace har flere gange advaret mod genmodificeret majs. Nu tillader EU brugen af majsen til dyr. - Arkivfoto: Claus Bonnerup
Lyt til artiklen

Dyr i Europa kan nu få foder med den genmodificerede majs af typen 1507. EU-Kommissionen besluttede i dag at tillade import og dyrkning af majsen, der er særlig modstandsdygtig over for sommerfuglelarver og sprøjtemidler. Beslutningen kommer halvanden måned efter et møde mellem EU's 25 landbrugsministre, hvor Danmark for første gang stemte for godkendelsen af en gmo. Overvejer at godkende til mennesker På trods af det danske ja var der dengang hverken flertal for eller imod majsen, og det var derfor op til kommission, der i dag gav grønt lys til majs 1507. Kommissionen overvejer nu, om majsen kan godkendes som mad til mennesker. En vare, der indeholder gmo-produkter, skal mærkes tydeligt, før den kan markedsføres i EU. Greenpeace advarer mod majsen Greenpeace har advaret mod majsen og peget på, at EU's fødevaresikkerhedsautoritet, Efsa, har undladt at skaffe de nødvendige data. Efsa har derfor overset 'abnorme' forsøgsresultater. »Det er endnu et eksempel på Efsa's skruppelløse måde at vurdere på. Det overrasker os ikke, at kommissionen godkendte majsen, men de overrasker os med tidspunktet. Godkendelserne kommer, når der er ferie eller sommerferie«, siger Dan Hindsgaul, presseansvarlig i Greenpeace. Miljøminister Connie Hedegaard (K) forsikrede efter det resultatløse møde for halvanden måned siden, at de fælles EU-regler forhindrer godkendelse af tvivlsomme gmo'er.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her