Spindoktor fyret efter fusk med afstemning

De Konservatives bud på en overborgmester i København, Mogens Lønborg, har tidligere været i medierne på grund af problemer med økonomien i hans firma. Nu har han fyret sin presseansvarlige for fusk med en afstemning. - Arkivfoto: Gert Jensen
De Konservatives bud på en overborgmester i København, Mogens Lønborg, har tidligere været i medierne på grund af problemer med økonomien i hans firma. Nu har han fyret sin presseansvarlige for fusk med en afstemning. - Arkivfoto: Gert Jensen
Lyt til artiklen

Martin Kristiansen var spindoktor for De Konservatives spidskandidat til kommunalvalget i København, Mogens Lønborg. Og som sådan ønskede han, at hans kandidat kom til at stå godt i meningsmålinger og se godt ud i medierne. Men han gik en tand for langt i bestræbelserne på at føre sin kandidat frem mod valget. Ifølge Berlingske Tidende er Martin Kristiansen nu fyret af Mogens Lønborg for at snyde med en afstemning på Berlingskes hjemmeside. Opfordrer til snyd I en mail onsdag skriver Martin Kristiansen blandt andet til en lang række konservative: »Jeg vil selvfølgelig opfordre jer alle til at gå ind og stemme på Mogens og at videresende denne mail til gud og hvermand, så den afstemning kan give os noget medvind. Mit bud er, at den vil blive refereret i den trykte version af Berl. Tid. en af de nærmeste dage - og Mogens er tæt på at slå Bondam i afstemningen. Det kunne faktisk give overskrifter.« »Når I har stemt kan I jo klikke på (en række koder, som Martin Kristiansen har vedlagt mailen.red.), så kan I sørme stemme igen og igen og igen...« Først fyret da svindel blev kendt Mogens Lønborg selv fik også mailen. Men Lønborg fyrede først sin presseansvarlige, da Berlingske Tidende konfronterede den presseansvarlige med, at avisen var vidende om svindelen. Martin Kristiansen indrømmer, at han selv har været inde og afgive mindst 10 stemmer Mogens Lønborg. Det blev Søren Pind fra Venstre, der vandt den første afstemning.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her