I weekenden begynder november at vise sit sande ansigt. I dag bliver der byger og senere mere vedvarende regn. Lørdag står i de kraftige bygers tegn, værst i Nord- og Vestjylland, mens de sydøstlige egne kan håbe på lidt tørvejr ind imellem. Oven i det bliver lørdag blæsende, med mulighed for kuling ved kysterne. Søndag bliver det regnvejr, ikke helt så kraftigt som lørdagens byger, men til gengæld vil det sandsynligvis være gråvejr hele dagen, vurderer DMI's vagthavende meteorolog Jørn Thomsen. Igen vil de sydøstlige egne kunne gøre sig størst håb om en smule sol. Temperaturen vil lørdag blive på 10-12 grader og søndag op til 13 grader, hvilket er over det normale for måneden. »Husk på, at vi er et stykke inde i november. Det er faktisk fint vejr, og det kunne være meget værre«, påpeger Jørn Thomsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























