Politiet har ikke fundet beviser for, at der rent faktisk foregik en voldtægt 5. oktober i svømmehallen i Ølby ved Køge. En 12-årig dreng fortalte, at han var blevet voldtaget af en fedladen mand på mellem 45 og 55 år. Det skulle ifølge drengen have foregået på svømmehallens toilet, hvor manden låste sig inde med drengen og begik fuldbyrdet voldtægt. På bar bund i sagen Men det tvivler politiet nu på efter undersøgelser og eftersøgning af vidner til voldtægten. Vicekriminalinspeptør Erik Rye Andersen fra Køge Politi indrømmer over for TV2-Lorry, at politiet nu er på bar bund i sagen. Han fortæller, at den sæd, der blev fundet i endetarmen på drengen, stammer fra drengen selv. Drengen er DAMP-barn Drengen, som bor på en døgninstitution, er såkaldt DAMP-barn - børn, der er så hyperaktive, at de er svære at passe for forældrene. Efter turen i svømmehallen fortalte drengen sin historie til en jævnaldrende ven, der fortalte det videre til en pædagog. Politiet tog henvendelsen alvorligt - ikke mindst da drengen gav et meget præcist signalement af manden, som også var blevet set af en pædagog.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema




























