Færre uheld. Det er tilsyneladende resultatet af at skifte den gamle batteridrevne cykellygte ud med en ny type lygte, som er blevet testet i et stort forsøg i Odense. I forsøget, som startede 1. november 2004 og netop er slut efter et år, kørte 2.000 personer rundt med den nye lygtetype, mens 2.000 andre benyttede deres normale lygter. Langt færre uheld De cyklister, som blev udstyret med den nye lygte, oplevede langt færre uheld. »Der er en tendens til en lavere forekomst af ulykker hos dem, som kører med den nye lygte på omkring 20 procent. Så lygterne ser ud til at have en gunstig effekt på trafiksikkerheden«, siger lektor Harry Lahrmann fra trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet, der har haft til opgave at evaluere lygternes sikkerhedsmæssige effekt. Harry Lahrmann understreger dog, at resultaterne er foreløbige, og at forskerne i Aalborg nu skal i gang med et mere detaljeret analysearbejde - især af tallene for det seneste halve år af forsøget. En moderne dynamo »Vi kan ikke sige noget med statistisk sikkerhed endnu, men i de resultater vi har fra det første halve år, er der en tendens til en lavere forekomst af ulykker hos dem, som kører med den nye lygte«, understreger Harry Lahrmann. Lygterne, som har resulteret i de færre uheld, er en slags moderne dynamolygte, som fastgøres på cyklen sammen med to magneter. Cykellygten får energi gennem magneterne, som uden de store anstrengelser giver strøm til lygtens dioder. Cykellygten lyser hver gang, cyklen er i bevægelse, uanset om det er lyst eller mørkt. På den måde svarer den til bilers kørelys - bare på cykel. Løser ikke alle problemer Hos Dansk Cyklist Forbund er man ikke udelt begejstret. Her mener man, at lygten bliver fremstillet, som om den løser alle problemer. Det er ikke tilfældet, understreger Dansk Cyklist Forbund. For eksempel lyser det nye produkt ikke, mens cyklisten holder stille og udsender ikke et kraftigt nok lys til at oplyse vejarealer foran cyklen. Man bør derfor arbejde videre på at finde en endnu bedre løsning, mener Dansk Cyklist Forbund.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00



























