En ung mand blev såret i brystkassen af et skud, da en gruppe unge var samlet i en villa i Hornsyld i går aftes. En af de tilstedeværende sigtes foreløbigt for at ville dræbe den ramte, oplyser politiet i Horsens. Måske vådeskud Den sårede er en mand på 24 år. Han blev indlagt på Århus Kommunehospital. Den anholdte er 30 år, og han sigtes for forsøg på manddrab. »Vi kender ikke de nærmere omstændigheder endnu. Tilsyneladende cirkulerede pistolen mellem de unge. Vi ved ikke, om der kan være tale om et vådeskud«, siger den vagthavende hos politiet.
24-årig såret af skud i brystet
Lyt til artiklen