Børn af hårdt belastede narkomaner, alkoholikere og sindslidende skal permanent bortadopteres til nye forældre ved fødslen. Det foreslår Det Konservative Folkeparti ifølge Jyllands-Posten lørdag. Ifølge partiets socialordfører, Tom Behnke, er det et problem, at forældrenes rettigheder tæller mere end barnets tarv. »Vi skal have stoppet disse sociale eksperimenter,« siger Tom Behnke til Jyllandsposten. Socialdemokraterne positive Han vil rejse kravet om tvungne bortadoptioner på et møde med socialminister Eva Kjer Hansen (V) på onsdag. Socialdemokratiets formand, Helle Thorning-Schmidt, har tidligere gjort sig til fortaler for flere tvungne adoptioner. Men formand for Børnerådet, Klaus Wilmann, mener, at der fra mange andre lande er uheldige erfaringer. »Myndighederne kan ikke administrere reglerne. De kommer til at begå overgreb og magtmisbrug,« siger Wilmann, der frygter, at mange kommuner vil benytte sig af muligheden alene for at spare penge.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























