Forbruget af hormonpiller til kvinder i overgangsalderen styrtdykker. Risikoen for at udvikle brystkræft får mange til helt at fravælge hormonerne eller kun tage dem i en kort periode, viser nye tal fra Lægemiddelstyrelsen. Kræftens Bekæmpelse glæder sig over udviklingen. »Det er positivt, at danske kvinder er blevet mere opmærksomme på bivirkningerne, og at de kvinder, som vælger pillerne, hurtigere holder op. Tidligere, hvor man troede, at pillerne havde en gavnlig effekt på hjerte-kar-sygdomme, var der en tendens til, at nogle kvinder tog pillerne i årevis«, siger seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse Anne Tjønneland. Frygten for brystkræft Ifølge en opgørelse fra Lægemiddelstyrelsen blev der i 1. halvår af 2005 solgt cirka 18 millioner døgndoser hormonmedicin til kvinder i overgangsalderen, mens der i samme periode året før blev solgt godt 20 millioner. I første halvår af 2003 var forbruget oppe på næsten 30 millioner. Overlæge i Lægemiddelstyrelsen Steffen Thirstrup er ikke i tvivl om, at det er frygten for at få brystkræft, der har fået forbruget til at falde så drastisk. »Det er en udvikling, vi ser i hele den vestlige verden. Læger og patienter har taget advarslen mod brystkræft alvorligt, og det kan man jo kun sige er fornuftigt. Kan man leve med hedeturene og de andre symptomer på overgangsalderen, så er det bedst«, siger Steffen Thirstrup. Uenighed om fordele og ulemper Men blandt lægerne er der langt fra enighed om fordele og ulemper ved hormoner. Speciallæge i gynækologi og medlem af bestyrelsen i Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Anne Dreisler mener, at der er behov for en nuancering. Fra arbejdet i sin praksis i København oplever hun, at mange kvinder har store gener og en nedsat livskvalitet, fordi de af frygt for brystkræft undlader at tage hormoner. »Da det for et par år siden kom frem, at risikoen øges med hormonpiller, stoppede mange fra den ene dag til den anden. Men det er vigtigt at huske, at hormonbehandling ikke er hovedårsagen til, at kvinder får brystkræft. Overvægt, arvelig disponering, usund livsstil og alder ved første barns fødsel spiller også en stor rolle«, siger Anne Dreisler.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























