Går det, som et hold videnskabsmænd på Forskningscenter Risø håber, vil det i løbet af få år blive muligt at forsyne dieselbiler med meget effektive partikelfiltre. Foruden at fjerne sodpartikler fra udstødningsgassen - noget, som de nuværende filtre også er i stand til - skal de nye filtre desuden kunne hindre uforbrændte kulbrinter og de såkaldte kvælstofoxider i at slippe ud gennem udstødningsrøret. Væk med platinelektroderne Sodpartikler fra dieselbilernes udstødning menes alene i Danmark at være årsag til over 3.000 dødsfald om året. Lykkes det, vil man som bonusgevinst også slippe af med den hørm, der kommer fra dieselbiler - og samtidig vil man mindske udslippet af drivhusgasser, der nedbryder ozonlaget. Populært sagt vil Risø erstatte platinelektroderne i de klassiske dieselfiltre med særlige keramiske elektroder, fortæller programleder på Risø Søren Linderoth: »Platin er et meget dyrt ædelmetal, og der er ikke uendelig meget af det. Derfor vil man kunne lave billigere partikelfiltre ved at bruge keramisk materiale i stedet. Hertil kommer så de øvrige miljøfordele, som man vil opnå, hvis det her lykkes«. Lang tidshorisont Hvor meget partikelfiltre vil kunne falde i pris ved hjælp af den nye teknologi, tør Søren Linderoth ikke gætte på: »Det er ikke noget, som kommer hverken i morgen eller i overmorgen. Men går det, som vi håber, kan vi måske have noget klar om fem år. Det er den tidshorisont, vi opererer med. Og kommer vi frem til noget, der er kommercielt interessant, vil Risø udtage de nødvendige patenter«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























