Politikere vil slå hårdt ned på vold i Århus

Lyt til artiklen

Borgmesterkandidater i Århus vil indføre nultolerance, efter at en gruppe på 35-50 unge med hovedsageligt udenlandsk baggrund i weekenden satte ild til en daginstitution og en grill og smadrede ruder i bagerier, tankstation og bankocenter i Viby i Århus. »Det er et uhyggeligt anslag mod de fælles værdier i Århus og ganske enkelt noget svineri. Sådanne episoder vil kunne lægge gift ud for hele integrationsindsatsen i Århus«, siger borgmester Louise Gade (V) om weekendens uroligheder i en pressemeddelelse. Nultolerance Hun kræver derfor, at principperne for nultolerance skal gælde i Rosenhøjkvarteret, som fredag, lørdag og søndag aften var præget af uro og hærværk. Socialdemokraternes spidskandidat til kommunalvalget i Århus, Nicolai Wammen, og Det Radikale Venstres spidskandidat, Peter Thyssen, er begge enige i nultolerancepolitikken. Koordineret indsats Nicolai Wammen ser bedre integration, som den måske vigtigste opgave for borgmesteren og de andre politikere i Århus i de kommende år. Peter Thyssen mener, at urolighederne er udtryk for et socialt problem, der i weekendens tilfælde bunder i, at integrationen ikke lykkedes: »Jeg forventer meget af den nye struktur i Århus, hvor hele det børnepolitiske bliver samlet, så det bliver nemmere at koordinere indsatsen. Det gælder om at sætte ind i de kvarterer, hvor der er problemer og skabe indhold i de unges liv«. Rådmand og viceborgmester i Århus Kommune, Flemming Knudsen (S), mødes i dag med politimesteren i Århus for at finde en løsning på, hvordan weekendens uroligheder bedst kan gribes an.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her