Der bliver ikke rejst tiltale for vold mod den politimand, som i december sidste år trådte en anholdt i nakken i Kalundborg. »Vi har ikke fundet bevismæssigt grundlag for en tiltale i sagen«, siger statsadvokatassessor Henrik Plæhn. Kritisabel adfærd Betjenten har forklaret, at han satte foden på den anholdte, for at han ikke skulle gøre skade på sig selv eller på betjentene. Men det er et uautoriseret magtmiddel, og statsadvokaten udtaler, at der er tale om meget kritisabel adfærd. Den anholdte havde også klaget over, at han var blevet slået og truet i patruljevognen og fået banket hovedet ned i bordet på stationen. Men da der ikke findes vidner til nogle af episoderne, er der heller ikke grundlag for tiltale i nogle af de forhold.
Politimand slipper for voldssag
Lyt til artiklen