Dansk Industri er enig i, at der med tiden skal laves flere selvstændige bacheloruddannelser, som samtidig er mere erhvervsrettede. »OECD har påpeget, at vi mangler en ægte bacheloruddannelse, og DI kan godt støtte det synspunkt«, siger forskningschef Charlotte Rønhof, DI. »Ikke alle virksomheder har brug for kandidater i alle typer job. Men i øjeblikket er der generelt ikke brug for bachelorer på det danske arbejdsmarked«, siger Charlotte Rønhof. Kortere forløb mere spiseligt Det er medlem af Globaliseringsrådet og netop afgået rektor for Københavns Universitet, professor Linda Nielsen, som foreslår, at uddannelsesmarkedet nuanceres. Et treårigt universitetsstudium vil virke tiltrækkende på mange unge, som ikke har mod på det nuværende lange forløb, mener hun.
DI støtter bacheloruddannelse
Lyt til artiklen