Regeringen klar med 49 måder at bekæmpe terrorister på

Ligesom i London skal store offentlige pladser og trafikknudepunkter udstyres med overvågningskameraer, så politiet hurtigt kan opklare et terrorangreb. Samtidig behøver efterretningstjenesten fremover kun én dommerkendelse for at aflytte både fastnet- og mobiltelefon og bryde brevhemmeligheden. Endelig skal de hemmelige tjenester også uden konkret mistanke kunne kontrollere andre offentlige myndigheders oplysninger, f.eks. om menneskers sociale og skatteforhold. 49 stramninger Med den mulige terrorsag fra Storkøbenhavn og Bosnien som baggrundskulisse har regeringen fremskyndet præsentationen af sin nye terrorplan og fremlægger i morgen 49 forslag til stramninger af beredskabet. Efter sommerens selvmordsangreb i Storbritannien nedsatte statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) en arbejdsgruppe med repræsentanter for de centrale ministerier og to efterretningstjenester, der nu er klar med deres anbefalinger. »Embedsmandsrapporten indeholder forslag, som nogle også vil finde vidtgående, og som må give anledning til mange principielle overvejelser om balancen mellem sikkerhed og retssikkerhed«, siger statsministeren. Overvågning af offentlige rum Ifølge Politikens oplysninger lægger rapporten hverken op til hemmelige retssager eller tilbageholdelse af mistænkte terrorister på ubestemt tid. Til gengæld skal politiet overvåge det offentlige rum i langt større udstrækning end i dag, hvor et kamera på Absalons Gaard ved Strøget er Københavns Politis eneste skjulte øjne på Rådhuspladsen. Efter den nye terrorplan skal efterretningstjenesterne også have styrket deres teknologiske muligheder for at følge med i mistænkelig kommunikation på internettet, som i dag også bruges som telefon. Mange af de 49 forslag drejer sig om telekommunikation, erfarer Politiken. Adgang til passagerlister Samtidig skal efterretningstjenesterne have nem adgang til at kontrollere passagerlister, så manden, der flyver 15 gange til Pakistan, kan skygges. Både i Venstres og Konservatives bagland har der traditionelt været modstand mod indgreb i den personlige frihed, og ifølge statsministeren bliver det da også en »balance« at gennemføre terrorplanen, som Folketinget skal bruge de næste 14 dage på at diskutere.