Statsminister Anders Fogh Rasmussen blander sig nu i kommunalvalget med en bredside rettet mod Socialdemokraternes spidskandidat i København, storfavoritten Ritt Bjerregaard. I et indlæg i Berlingske Tidende beskylder Ritt Bjerregaard Venstres kandidat Søren Pind for at mangle »nøgternhed og klarsyn« i integrationsdebatten. »Regeringen har ført Danmark i krig - endda på et løgnagtigt grundlag - og vi må desværre regne med uhyggelige konsekvenser. Den, der sår vind, høster storm«, skriver Ritt Bjerregaard i indlægget. Et forkert signal Det får nu statsminister Anders Fogh Rasmussen på banen: »Det kan sende et forkert signal til fanatiske grupper«, siger han til Berlingske Tidende. »Når man formulerer sig, som hun gør, så kommer man meget nemt ud i at forsvare terror. I hvert fald at undskylde det, vil jeg sige - og det synes jeg er meget beklageligt og ubetænksomt«, siger statsministeren. 'Skrevet er skrevet' Venstres udenrigspolitiske ordfører, Troels Lund Poulsen, og partiets kulturborgmester i København, Martin Geertsen, har krævet, at Ritt Bjerregaard trækker udtalelserne tilbage. Så langt vil Anders Fogh Rasmussen dog ikke gå: »Skrevet er jo skrevet. Jeg vil ikke blande mig i, hvad Ritt gør«, siger han.
Fogh langer ud efter Ritt i integrationsdebat
Lyt til artiklen