Katolikker lægger sag an mod staten

Lyt til artiklen

Mandag og tirsdag vil den unikke danske folkekirkeordning kommet under angreb i Vestre Landsret i Viborg. Landsretten skal tage stilling til, om en gruppe danske katolikker her ret i, at folkekirkeordningen er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der er tale om to sagsanlæg, som vil blive behandlet parallelt. Katolikkerne har anlagt sagerne mod den danske stat, fordi de mener, at folkekirkeordningen diskriminerer personer, der ikke er medlem af folkekirken. Tvinges til at bidrage Hovedpunkterne er, at fødselsregistreringen foregår i folkekirken, at det er dyrere for ikke-medlemmer af folkekirken at blive begravet og endelig, at alle danskere via skatten er tvunget til at bidrage til forkyndelse i den evangelisk-lutherske folkekirke, fordi staten betaler 40 procent af præsternes løn. »Det er selvfølgelig stødende, at man skal betale til forkyndelsen af en anden religion end sin egen. Det tror jeg, de fleste kan forstå«, siger katolikkernes advokat, Tyge Trier, som dog mener, at der er tale om en juridisk kompleks sag. »Men vi mener, at de tre punkter, der er valgt ud, viser, at der er behov for en udluftning i den historiske model, vi har i Danmark. Der findes ikke længere nogen saglig begrundelse for at bevare denne her sammenblanding af stat og kirke. Offentlige opgaver som civilregistrering skal ligge hos staten og kommunerne, det skal ikke ligge hos en religiøs retning«, siger Tyge Trier.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her