Regeringen ser med dyb alvor på sagen, hvor fire unge mænd er fængslet, sigtet for terrorvirksomhed. Det siger både statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og justitsminister Lene Espersen (K). Begge understreger, at regeringen er parat til at tage yderligere skridt for at styrke efterretningstjenesternes muligheder for at forhindre terror i Danmark. Fogh chokeret »Alt, hvad der sker og måtte blive opdaget under denne sag, vil selvfølgelig indgå i overvejelserne. Vi skal tage de nødvendige skridt for at forhindre terror i Danmark. Vi har allerede givet politiet flere ressourcer, og vi vil ikke tøve med at tage yderligere skridt«, siger Anders Fogh Rasmussen. Han kan dog ikke gå i detaljer med sagen, men kalder det alligevel for chokerende, at der overhovedet er baggrund for, at politiet kan foretage anholdelser. »Men nu må efterforskningen gå sin gang, og det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at sige mere om, hvilke terrorforbindelser der er tale om, eller hvilke hensigter der måtte have været«, siger Anders Fogh Rasmussen. Øgede beføjelser til efterretningstjenesten Justitsminister Lene Espersen (K) blev orienteret om sagen allerede torsdag, og hun mener, den giver anledning til at understrege, at efterretningstjenesterne må have øgede beføjelser. »Efter terrorbomberne i Madrid og London er det indlysende for alle, at den internationale terror er rykket til Europa, og det må vi forholde os til«, siger Lene Espersen. Overvøgning af trafikknudepunkter Hun peger blandt andet på øget overvågning af trafikknudepunkter, og at Politiets Efterretningstjeneste skal have adgang til flyselskabers passagerlister og offentlige myndigheders oplysninger om borgerne. Det vil skabe større tryghed, fordi det vil hjælpe politiet med hurtigt at opklare eventuelle terroraktioner, mener justitsministeren. »Vi skal sikre vores efterretningstjenester optimale vilkår, for det er det bedste værn for at undgå terror«, siger Lene Espersen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Historien om de bedste hold, der ændrede verdensfodbolden uden at løfte trofæet – og ja, Danmark er på listen
80 år
Debatindlæg af Alexander Holm




























