Danmark og de øvrige EU-lande indførte i dag et forbud mod import af fugle fra lande uden for EU. Det betyder, at det er forbudt at importere levende fugle og produkter som f.eks. fjer fra tredielande - lande uden for EU. Forbuddet skal sikre, at smittede fugle fra lande med udbrud af fugleinfluenza ikke bringer fugleinfluenzasmitte til Danmark, oplyser Fødevarestyrelsen. Zoo er undtaget Ved fugle forstås alle arter af fugle, bortset fra produktionsfjerkræ. F.eks. er det forbudt at importere stuefugle, eksotiske fugle og hobbyfjerkræ fra tredjelande. Importforbuddet gælder både kommerciel import af fugle og selskabsfugle, der ledsager deres ejere fra tredjelande. Dog tillades indførsel under fem selskabsfugle på nærmere betingelser, samt indførsel til zoologiske haver. Alle fuglearter kan smittes med fugleinfluenza, og derfor kan importerede fugle også udgøre en risiko. For nylig er en papegøje i engelsk importkarantæne blevet testet positiv for H5N1-fugleinfluenza. Papegøjen var importeret fra Surinam i Sydamerika.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema




























