Mange tidligere hellige krigere stadig i Bosnien

Afsløringen af forberedelser til terrorangreb i Bosniens hovedstad Sarajevo vækker formodninger om, at »sovende celler« er aktiveret. Mistanken rettes imod tilbageblevne blandt de mange hellige krigere, der kom de bosniske muslimer til hjælp under krigen i landet. Den blev afsluttet med Dayton-aftalen i 1995, der har tiårsjubilæum i næste måned. I begyndelsen af 1992 skønnedes der at være 4.000 udenlandske frivillige krigere i Bosnien. Daværende præsident Clintons administration indrømmede, at USA ikke så anden mulighed end »stiltiende at acceptere« islamisk hjælp udefra. »Jeg tror ikke, at Bosniens muslimer ville have overlevet uden dem«, sagde Richard Holbrooke, daværende fredsforhandler for USA, i et interview i 2001. 700 fik statsborgerskab Det var en del af Dayton-aftalen, at alle udenlandske krigere skulle forlade landet, men bosniske medier har afsløret, at 700 i stedet fik statsborgerskab, alene i Sarajevo. En del blev smidt ud, andre valgte at drage videre for at søge at skabe baser i Kosova. Fem muslimske velgørenhedsorganisationer fra mellemøstlige lande, der blev afsløret som dækorganisationer for bl.a. al-Qaeda, blev forbudt. Under krigen kontrollerede udenlandske mujahediner hele landsbyer. Den bedst kendte var Bocinja, men den lå i et område, som tilfaldt den serbiske del af Bosnien, så de måtte rømme landsbyen, da serbere krævede deres huse tilbage. Genvej for terrorister Nu bor de fleste spredt i mindre landsbyer og er ifølge bosniske myndigheder ikke organiseret. Ifølge bosniske medier holder de meget lav profil, da de er under intensiv overvågning. Men ifølge både USA's efterretningstjeneste CIA og europæiske efterretninger søger islamiske terrorister stadig at gøre Bosnien til brohoved for terroraktioner i Europa. Bosnien og det øvrige Balkan er en genvej fra Mellemøsten til Europa. Kritik af USA Og USA anklages for ikke i tide at have set den fare. Tidligere amerikansk antiterrorrådgiver, Richard Clark, skrev under efterforskningen af terrorangrebet imod USA i 2001: »Det vi så udfolde sig i Bosnien var en guidebog til bin Laden-netværket, selv om vi ikke genkendte det som sådan dengang. Fra 1992 begyndte arabere, tidligere afghanske mujahediner at ankomme. Og med dem kom pengemændene, logistikere og såkaldt velgørende organisationer. De skabte bl.a. banknetværk, og som i Afghanistan skabte de deres egne brigader, som angiveligt var del af den bosniske hær, men de opererede alene«. Brutale krigere Ifølge Clark gik muj frem med en brutalitet, der overgik »selv Balkans brutale standarder«. De blev kaldt muj, fordi CIA ikke kendte til al-Qaeda før i 1996. Blandt de udenlandske krigere var folk fra Irans Revolutionsgardes 7. brigade. I 1998 lavede franske styrker en razzia imod en muj-base i Bosnien og arresterede elleve, heriblandt to iranske diplomater. Bunker af sprængstof og våben blev fundet samt planer for terrorangreb imod amerikanske baser i Bosnien og Tyskland. Præsident overhørte trusler Den bosniske præsident Alija Izetbegovic og hans efterfølger ignorerede amerikanske trusler om at standse al hjælp til Bosnien. Al-Qaeda celler i Bosnien blev identificeret af amerikanske styrker og angrebet af bosnisk politi i 2002. Men Clark skriver: »Trods Izetbegovic' fejl, blev Bosnien ikke nogen succes for al-Qaeda«. Det skal formentlig primært tilskrives NATO's tilstedeværelse i Bosnien, men også at fundamentalismen ikke er del af de bosniske muslimers tradition. Sidste år overtog EU-styrker det militære ansvar for landet, men USA har opretholdt en base i landet, primært til brug for terrorbekæmpelse.