Midterparti spås storsejr i Grønland

Lyt til artiklen

Det grønlandske midterparti, Demokraterne, ser ud til at blive den store sejrherre ved landstingsvalget 15. november. Valget tegner til at blive en gyser for de gamle partier og give en jordskredssejr for Demokraterne, som kun har tre år på bagen i Landstinget. Ifølge en ny meningsmåling fra firmaet Isuma står Demokraterne til at fordoble sit mandattal til ti og dermed fortrænge det socialdemokratiske Siumut fra førerstillingen som Landstingets største parti. Borgerlig tilbagegang Både Siumut og det venstreorienterede IA står til tilbagegang til hver syv mandater, mens det borgerlige Atassut spås mere end en halvering fra syv til tre mandater. Endnu er valgkampen ikke kommet i gang for alvor, men den nye meningsmåling går i samme retning som de to, der tidligere på måneden har været offentliggjort i grønlandske aviser. Ved alle tre målinger er Demokraterne med Per Berthelsen i spidsen blevet det største parti. Det stillede første gang op til Landstinget i 2002 og fik fem mandater.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her