Advokat Thorkild Høyer vil klage over, at statsadvokaten for København har frafaldet sagen mod dørmanden i Café Rust sagen. Han er advokat for broderen til den 24-årige mand, der blev dræbt i opgøret uden for Café Rust i maj i år. Advokat: Studehandel Thorkild Høyer mener, at der er indgået en studehandel mellem statsadvokaten og dørmanden. Handlen går ifølge Høyer ud på, at dørmanden slipper for straf og måske kommer under et vidnebeskyttelsesprogram mod, at han vil vidne mod Høyers klient, der er sigtet for grov vold. Dørmanden blev i går idømt fem måneders fængsel for ulovlig våbenbesiddelse i et besynderligt retsmøde, der formelt var åbent, men som offentligheden reelt intet kendte til.
Advokat: Rust-afgørelse en studehandel
Lyt til artiklen