Generalsekretær i Dansk Røde Kors, Jørgen Poulsen, forudser en katastrofe oven i katastrofen i det jordskælvsramte Pakistan, hvor nødhjælpsarbejdere står over for massive logistiske udfordringer. Samtidig beklager Jørgen Poulsen, at de danske tv-stationer har været så karrige med at give oplysninger til danskerne om, hvordan de kan hjælpe. Fravær af opbakning I det hele taget undrer han sig over det 'besynderlige fravær af folkelig opbakning' til fordel for ofrene i Pakistan. »Her på 9. dagen af indsamlingen har vi kun fået 1,8 millioner kroner ind. Til sammenligning fik vi ved tsunamien i fjor 100 millioner kroner ind på godt 10 dage«, siger Jørgen Poulsen. Brug for hjælp Og der er ifølge Poulsen god brug for pengene. »Vi står her med et virkeligt kapløb for at undgå en katastrofe oven i katastrofen. Et uhyggeligt stort antal mennesker er blevet dræbt, og i forhold til tsunamien har vi her også at gøre med et megastort antal sårede. Der er masser af landsbyer, vi endnu ikke har kunnet nå frem til.« »Både ude i dalene og i de landsbyer, der ligger i bjerge, der rækker ind i himlen og op i skyerne. Men problemet er, at så mange, der overlevede den første katastrofe, nu vil dø inden for de kommende dage, hvis ikke vi når frem og undsætter dem«, siger Jørgen Poulsen med henvisning til mangel på medicin, telte og omsorg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























