Det offentlige elsker gebyrer

Gebyrerne fosser ind i statskassen - Foto: Thomas Borberg
Gebyrerne fosser ind i statskassen - Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

75 kr. 150 kr. 250 kr. Det koster at være sløv med rudekuverterne, for kommunen, amtet og staten tøver ikke med at kræve millioner ind på rykkergebyrer. I fjor betalte danskerne mere end 189 mio. kr. i rykkergebyrer til kommunerne og næsten 60 mio. kr. til Told & Skat. Derudover kommer de mange millioner kroner, statslige virksomheder som Københavns E indkasserer. Virksomheden scorede således mere end 24 mio. kr. i rene gebyrer i 2004. Mest for ubetalte regninger De fleste af gebyrerne er rykkere for ubetalte regninger for eksempelvis barnets institutionsplads, vand eller varme. Og rykkerne spiller en væsentlig rolle i de offentlige budgetter. »Kommunerne fik 189,5 mio. kr. ind på gebyrer i 2003. Det har vi beregnet, fordi vi fra 1. november overdrager de gebyrer til Told & Skat. Så det er de penge, vi skal have ind på anden vis«, siger Lene Hansen, konsulent i Kommunernes Landsforening (KL). For at det offentlige, i modsætning til private, overhovedet kan opkræve gebyrer, skal der være dækning i loven - og her står, at et rykkergebyr maksimalt må lyde på 250 kr. Det er en mulighed, stort set alle kommuner benytter sig af i alle sager. Og det blive ikke ændret. Tjener godt på gebyrer »Vi forventer at fortsætte med at tage 250 kr., når vi overtager administrationen med gebyropkrævning fra kommunerne«, oplyser Kim Rasmusen, chefkonsulent i Told og Skattestyrelsen. Gebyrer er da heller ikke noget nyt for Told & Skat. Styrelsen har allerede mulighed for at inddrive penge, blandt andet hvis man ikke betaler moms til tiden. Sidste år krævede man 38,2 mio. kr. ind i rene gebyrer. Det beløb dækker bl.a. over rykkere for manglende betaling af studiegæld, licens og forskellige ekspeditionsgebyrer. Eksempelvis koster det 65 kroner i gebyr for en såkaldt erindringsskrivelse fra Told & Skat. Mens det koster 500 kr. i ekspeditionsgebyr, hvis man melder sin fortoldning for sent. Ligesom med kommunerne er det reguleret efter loven. Betaler efter rykker Det samme gælder for store statslige virksomheder som Københavns E. Sidste år indkasserede Københavns E 24,2 mio. kr. alene på rykkergebyrer. Det beløb blev fordelt på 330.622 rykkere på 75 kr. eller mere. »Jeg ved ikke, hvad der får folk til at betale. Men jeg kan se, at halvdelen betaler, hvad de skylder efter første rykker. Men hvordan man skal ændre billedet, og få flere til at betale, ved jeg ikke«, siger administrationschef i Københavns E Annette Blixt - der også siger, at gebyrerne udelukkende går til at dække omkostninger.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her